Konkurrence kørsel med hest og vogn.
Køresport
Hvad der for hundrede år siden var en nødvendighed, nemlig at beherske hest og vogn, er i dag blevet en hastigt voksende sportsgren.
Det er sandt, at køresporten primært er inspireret af de velstilledes kørekultur, men med den store, glædelige forskel, at nutidens køresport ikke er forbeholdt overklassen. Køresporten er i dag åben for alle, der vil ofre tid, energi og lommepenge på at være i nær kontakt med naturen og dens skabninger.
Den voksende interesse for køresport har medført, at gamle, bevaringsværdige håndværksfag som karetmageri og sadelmageri ikke dør ud, men tværtimod får tilført nye impulser og oplever en tilgang som aldrig før. Gamle køretøjer restaureres, nyt seletøj udvikles, og der bygges nye vogne som tilpasses de barske prøvelser under maratonkørsel.
Konkurrence kørsel
Kombinerede kørestævner består af tre discipliner, der alle tæller med i det samlede resultat:
- Dressur
- Maraton
- Forhindringskørsel
Desuden indledes stævnerne normalt med præsentation, hvor ekvipagerne gennemgås for sikkerhed, stil og sammensætning.
Klasser
Heste og ponyer konkurrerer hver for sig, og de kan tilmelde i følgende klasser
- Enspænder
- Tospand
- Tandem
- Firspand
|
|
|